Hvorledes enten den ene eller
anden teori i dag begrundes metafysisk eller naturvidenskabeligt, mener jeg ikke
at det her er min opgave at redegøre for. Jeg har blot forsøgt at redegøre for
begrebet determinisme. Friheds begrebet Udover at determinismen som vist kan
hævdes at have flere forklaringsårsager (Gud eller den fysiske natur), er der
ligeledes forskellige betydninger af frihedsbegrebet. Man kan tale om en stærk
eller svag brug. Disses betydning og deres relation til diskussionen angående
determinisme indeterminisme, vil blive søgt forklaret under belysning af tre
forskellige teorier om netop hævdelsen eller benægtelsen af determinismen og
dermed den frie vilje. De to første benytter samme frihedsbegreb. Den første
kaldes necessarianisme eller nødvendighedslære. Den hævder determinismen og
dermed udelukker den viljens frihed Den anden kaldes libertarianisme eller
frihedslære, og den hævder lige modsat necessarianismen, viljens frihed, og
udelukker determinismen. Som sagt anvendes her det samme frihedsbegreb, hvor der
med frihed menes frihed fra naturnødvendigheden, hvilket også kaldes
kontrakausal frihed.
Som anvendt om den menneskelige vilje, altså om en del af
selvét jegét) kan den kontrakausale frihed også siges at være bestemt ved at
selvét bestemmer sig uden at være bestemt af andet end sin egen fri bestemmelse.
Ved denne anvendelse af frihedsbegrebet er der altså tale om et absolut begreb.
Om en person i en valgsituation vil gøre det ene eller andet er ikke fastlagt på
forhånd. Netop denne sidste formulering mener jeg, anvendt på Augustins filosofi
bidrager ham alvorlige problemer. For Augustin er valget ikke fastlagt på
forhånd, men det er kendt på forhånd. Men mere herom senere. Den tredje teori
der er mig bekendt, er en forening af de to ovenstående. I reooncilismen er
friheden fuldt forenelig med determinismen. Efter det netop gennemgåede lyder
dette jo umiddelbart ret mærkværdigt, da de to begreber jo udelukker hinanden.
Når det alligevel hævdes at være ladesiggøreligt grunder dette på et andet
frihedsbegreb. Nu tales der om friheden fra tvang eller handlefrihed, og som
denne frihed synes at være realiseret i samme omfang, som ens handlinger
bestemmes af årsager i én selv snarere end af ydre årsager. Dette noget svagere
(eller mere fleksible om man vil) frihedsbegreb giver mennesket en fri vilje der
dog selvfølgeligt stadig er underlagt visse fysiske begrænsninger. Nu kan så
spørgsmålet om hvorvidt vi er kausalt determinerede til at ville hvad vi vil,
stilles. F.eks. mener jeg at der kan rejses tvivl om hvorvidt sociale og
psykologiske aspekter determinere vores handlinger.
Inden at jeg går over til at
analysere Augustins opfattelse af den frie vilje, bør jeg måske for en god
ordens skyld, forsøge at samle nogle af trådene op fra de tidligere afsnit. Det
skal kraftigt understreges, at både hvad angår Augustins biografiske data, de
forskellige teorier han har stiftet bekendtskab med, og afsnittene omkring
frihedsbegrebet, med fuldt overlæg er groft skitserede. En fyldestgørende
redegørelse for disse områder ville være alt for omfattende til denne opgave.
Jeg håber trods alt at have draget det væsentligste frem, der sikrer en bedre
forståelse af Augustins filosofi. Hvad jeg indtil nu har at gå videre med til
brug for den egentlige redegørelse af Augustins opfattelse af den frie er som
følger. Tre teorier der hver især beskæftiger sig med den frie vilje vs.
determinismen. Teorierne der har skolet Augustin inden han bliver erklæret
kristen. Det er manikæismen og nyplatonismen, hvor det især er den sidste der
danner grundlaget for den tro som Augustin udfærdigere, da han forener den med
kristendommen. Jeg har ved oversigten taget nogle få dele af deres teorier frem.
F.eks. det ondes problem for manikæismen, og ligeledes både manikæismens og
nyplatonismens metafysiske teorier, med menneskets afhængighed af det ene, det
godes ide, deres syn på værdifilosofi etc. På baggrund heraf kan der så stilles
en række spørgsmål om hvordan Augustin tager stilling til de samme problemer.
Hvad er det onde, hvad er det gode, hvoraf kommer disse? etc. At han generelt
overtager de platoniske teorier er ikke svar nok. Augustins gudsbegreb credo ut
intelligam -Jeg tror for at jeg kan forstå. Dette er en af de helt centrale
påstande for Augustins filosofi. Der ligger ganske meget information i dette
udsagn. Forståelsen og erkendelsen er betinget af troen. Filosofien, der kan
betragtes som et forståelsens redskab, er sekundært til troen. Jeg har tidligere
nævnt at nyplatonismen betingede erkendelsen af det værende af ét højeste
princip, det ene, også ganske kort, at dette ene kaldte Augustin for Gud.
Augustins gudsbegreb er hvad Laplace (1749-1827)1 Theorie analytique des
probabilités formulerer som værende et alvidende væsens karakteristika (Laplaces'
verdensånd). En intelligens, der kendte alle kræfter, som på et givet tidspunkt
virker i naturen, og den øjeblikkelige beliggenhed af alle ting, hvoraf
universet består, ville, forudsat at hans intellekt var tilstrækkelig stærkt til
at analysere alle disse data, være i stand til at sammenfatte bevægelsen af de
største legemer og de mindste atomer i verden i een eneste formel. For ham ville
intet være usikkert, både fortid og fremtid ville være nærværende for hans øjne....
|