Agustin

Hvorledes enten den ene eller anden teori i dag begrundes metafysisk eller naturvidenskabeligt, mener jeg ikke at det her er min opgave at redegøre for. Jeg har blot forsøgt at redegøre for begrebet determinisme. Friheds begrebet Udover at determinismen som vist kan hævdes at have flere forklaringsårsager (Gud eller den fysiske natur), er der ligeledes forskellige betydninger af frihedsbegrebet. Man kan tale om en stærk eller svag brug. Disses betydning og deres relation til diskussionen angående determinisme indeterminisme, vil blive søgt forklaret under belysning af tre forskellige teorier om netop hævdelsen eller benægtelsen af determinismen og dermed den frie vilje. De to første benytter samme frihedsbegreb. Den første kaldes necessarianisme eller nødvendighedslære. Den hævder determinismen og dermed udelukker den viljens frihed Den anden kaldes libertarianisme eller frihedslære, og den hævder lige modsat necessarianismen, viljens frihed, og udelukker determinismen. Som sagt anvendes her det samme frihedsbegreb, hvor der med frihed menes frihed fra naturnødvendigheden, hvilket også kaldes kontrakausal frihed.

Som anvendt om den menneskelige vilje, altså om en del af selvét jegét) kan den kontrakausale frihed også siges at være bestemt ved at selvét bestemmer sig uden at være bestemt af andet end sin egen fri bestemmelse. Ved denne anvendelse af frihedsbegrebet er der altså tale om et absolut begreb. Om en person i en valgsituation vil gøre det ene eller andet er ikke fastlagt på forhånd. Netop denne sidste formulering mener jeg, anvendt på Augustins filosofi bidrager ham alvorlige problemer. For Augustin er valget ikke fastlagt på forhånd, men det er kendt på forhånd. Men mere herom senere. Den tredje teori der er mig bekendt, er en forening af de to ovenstående. I reooncilismen er friheden fuldt forenelig med determinismen. Efter det netop gennemgåede lyder dette jo umiddelbart ret mærkværdigt, da de to begreber jo udelukker hinanden. Når det alligevel hævdes at være ladesiggøreligt grunder dette på et andet frihedsbegreb. Nu tales der om friheden fra tvang eller handlefrihed, og som denne frihed synes at være realiseret i samme omfang, som ens handlinger bestemmes af årsager i én selv snarere end af ydre årsager. Dette noget svagere (eller mere fleksible om man vil) frihedsbegreb giver mennesket en fri vilje der dog selvfølgeligt stadig er underlagt visse fysiske begrænsninger. Nu kan så spørgsmålet om hvorvidt vi er kausalt determinerede til at ville hvad vi vil, stilles. F.eks. mener jeg at der kan rejses tvivl om hvorvidt sociale og psykologiske aspekter determinere vores handlinger.

Inden at jeg går over til at analysere Augustins opfattelse af den frie vilje, bør jeg måske for en god ordens skyld, forsøge at samle nogle af trådene op fra de tidligere afsnit. Det skal kraftigt understreges, at både hvad angår Augustins biografiske data, de forskellige teorier han har stiftet bekendtskab med, og afsnittene omkring frihedsbegrebet, med fuldt overlæg er groft skitserede. En fyldestgørende redegørelse for disse områder ville være alt for omfattende til denne opgave. Jeg håber trods alt at have draget det væsentligste frem, der sikrer en bedre forståelse af Augustins filosofi. Hvad jeg indtil nu har at gå videre med til brug for den egentlige redegørelse af Augustins opfattelse af den frie er som følger. Tre teorier der hver især beskæftiger sig med den frie vilje vs. determinismen. Teorierne der har skolet Augustin inden han bliver erklæret kristen. Det er manikæismen og nyplatonismen, hvor det især er den sidste der danner grundlaget for den tro som Augustin udfærdigere, da han forener den med kristendommen. Jeg har ved oversigten taget nogle få dele af deres teorier frem. F.eks. det ondes problem for manikæismen, og ligeledes både manikæismens og nyplatonismens metafysiske teorier, med menneskets afhængighed af det ene, det godes ide, deres syn på værdifilosofi etc. På baggrund heraf kan der så stilles en række spørgsmål om hvordan Augustin tager stilling til de samme problemer. Hvad er det onde, hvad er det gode, hvoraf kommer disse? etc. At han generelt overtager de platoniske teorier er ikke svar nok. Augustins gudsbegreb credo ut intelligam -Jeg tror for at jeg kan forstå. Dette er en af de helt centrale påstande for Augustins filosofi. Der ligger ganske meget information i dette udsagn. Forståelsen og erkendelsen er betinget af troen. Filosofien, der kan betragtes som et forståelsens redskab, er sekundært til troen. Jeg har tidligere nævnt at nyplatonismen betingede erkendelsen af det værende af ét højeste princip, det ene, også ganske kort, at dette ene kaldte Augustin for Gud. Augustins gudsbegreb er hvad Laplace (1749-1827)1 Theorie analytique des probabilités formulerer som værende et alvidende væsens karakteristika (Laplaces' verdensånd). En intelligens, der kendte alle kræfter, som på et givet tidspunkt virker i naturen, og den øjeblikkelige beliggenhed af alle ting, hvoraf universet består, ville, forudsat at hans intellekt var tilstrækkelig stærkt til at analysere alle disse data, være i stand til at sammenfatte bevægelsen af de største legemer og de mindste atomer i verden i een eneste formel. For ham ville intet være usikkert, både fortid og fremtid ville være nærværende for hans øjne....