Agustin
Indholdsfortegnelse Augustin 1 Frihed VS. determinisme……………………………………………………………………………..3
Friheds begrebet 4 Augustins gudsbegreb………………………………………………………………………………..5
Augustins frihedsbegreb 7 Augustins opfattelse af den frie vilje 8 Konklusion…………………………………………………………………………………………...9
Litteraturliste 10 Augustin Aurelius Augustinus (354-430) fødtes i det nordlige
Afrika, nærmere betegnet i Thageste i Numidien. (Det nuværende Algeriet.)
Augustin blev født i en yderst omskiftelig historisk periode. Kristendommen var
opstået få århundreder tidligere. Den 'gamle verden var truet af opløsning,
hvilket medførte usikkerhed og uroligheder i samfundene. Man måtte finde nye
holdepunkter og dette førte til evige stride mellem den antikke verden og den
nye kristendom. Den kristne tro bredte sig fra øst mod vest omkring Middelhavet,
og hermed bredte ikke bare den kristne tro sig, men også den kristne
enhedskultur. Den sammenblanding af den antikke filosofi og den kristne tro der
opstår ved mødet herimellem bliver afgørende for Augustins liv, tanker og senere
forfatterskab. Augustin fødtes af en kristen moder og en hedensk fader. En
mindrebemidlet familie, der trods trange kår, formåede at give Augustin den
bedst mulige uddannelse i det daværende Afrika. Augustin studerede hovedsageligt
grammatik, retorik og desuden den klassiske litteratur, bl.a. Vergil og Cicero.
Han bliver senere selv lærer i retorik i Karthago, og i en alder af ca. 30 år,
og efter at være flyttet til det nuværende Italien, får han samme beskæftigelse
i Milano, nu dog som professor. Som den kulturelle verden der var i heftig
forandring, ligeledes var Augustins følelsesliv. Med en kristen opdragelse, og i
et land hvor kristendommen først i 391 e.Kr. bliver statsreligion, må en ung
mand med filosofisk interesse have gjort sig mange bekymringer ang. menneskers
stilling i verden. Han nægtede trods sin opdragelse at blive døbt, da han fandt
Biblen irrationel. Det var bl.a. svært at indse at det onde var til en verden
skabt af en algod gud. Et problem som Augustin senere i sine filosofisk/teologiske
værker beskæftiger sig intenst med. I sin søgen efter sandheden bliver Augustin
i en årrække tilhænger af manikæismen. (efter perseren Mani, ca. 216-276) (Horn
1995: 120) En dualistisk lære om bl.a. det gode og det onde som to
grundprincipper i tilværelsen, hvilket umiddelbart bedre kunne forklare det
ondes tilstedeværelse. Som det gode og det onde, er ligeledes menneskets sjæl
to-delt.
Den består af en kropssjæl og en Legemessjæl. Både hvad angår det gode
det onde, og hvad angår de to sjæle består der en konstant kamp mellem de to
modsætninger. Kropssjælen som symboliserer det onde, skal ved den rette
asketiske livsførelse overvindes af legemessjælen.(Horn 1995: 122) Det er her
vigtigt at bemærke at verden som helhed eller tilværelsen generelt er i det
ondes magt. Det er altså menneskets opgave at vende sig imod lyset og det gode,
for at forsøge at kæmpe sig over i den anden lejr. Der kan her drages en række
paralleller til Augustins senere foretrukne filosofiske teori, nemlig
platonismen og nyplatonismensom den var fremlagt af Plotin (204-270). Dette
agter jeg dog først at gøre efter at hovedlinierne for disse teorier ligeledes
er blevet trukket op. Her skal der blot til sidst, i denne meget korte
skitsering af manikæismen, nævnes en af grundene til at Augustin forlader denne
lære og senere bliver en skarp kritiker heraf. Ifølge læren om modsætningernes
stridigheder er det altså muligt for mennesket at vende sig mod det gode. Hvis
dette ikke gøres, eller hvis det onde ikke besejrers, er mennesket nødvendigvis
styret af det onde. Dette betyder at man vil udføre slette handlinger, da man
intet andet kan, og hermed kan det enkelte menneske ikke stilles til ansvar for
sine handlinger. (Haystrup 1989: 260) Et menneske styret af det onde kan vel
næppe forventes at leve et dydigt liv ? At mennesket ikke engang skulle kunne
handle frit, dvs. have en fri vilje (problemerne angående begrebet handlefrihed
og frihedsbegrebet generelt diskuteres senere i opgaven) synes ikke at have
tilfredsstillende for Augustin. I sin videre søgen og i tiden omkring
professoratet i Milano møder Augustin biskop Ambrosius, der bevirker at han igen
vender tilbage til Biblens sandheder. Han begynder ligeledes at læse Platons
skrifter, dog som de var fremlagt af Plotin, dvs. en blanding af Platon og en
række mystiske aspekter. Biblens endelige gennembrud sker hos Augustin en dag
med et mirakel. Augustin hører en barnestemme der opfordrer ham til at læse sin
Bibel. Hermed åbnes vejen for hans kristne liv. Et kristent liv og kristne
tanker blandet med nyplatonismen.
